Sommer: jobsøgningsværksted Norddjurs

Jobsøgningsværksted Norddjurs: Sommerprogram

Er du træt af at sidde alene derhjemme med din jobsøgning? Er sparringen fra familie og venner ved at være lidt ensformig og tyndslidt?

Så kom til jobsøgningsværksted!

Her har du mulighed for at præge dagens aktiviteter, så du får hjælp til lige netop det, du har brug for. I fællesskab med andre jobsøgere kan du få hjælp og sparring til bl.a.

  • LinkedIn
  • Networking
  • CV og ansøgning
  • Uopfordrede ansøgninger
  • Telefonisk kontakt til virksomheder

… Og meget, meget mere.

 

I første omgang kan det være, du bare har lyst til at komme og være sammen med andre i samme situation - og så se hvad du konkret har lyst til at arbejde med.

Jobsøgningsværksted er et fleksibelt tilbud til alle jobsøgere, hvor du bestemmer dagens indhold. Her er der både mulighed for at arbejde selvstændigt med egne materialer, få og give sparring til hele holdet eller lave mindre fokusgrupper, der arbejder målrettet med et emne.

Så hold dig ikke tilbage. Kom forbi og få den hjælp, du har brug for.

I dag holder netværkets facilitator fri så det er de fremmødte der aftaler det præcise fokus. Det kunne f.eks. være:

  • Walk'n'talk om et emne der optager jer - skiftes til at finde på ét eller brug et af kortene
  • Tag fat i jobsøgningsglæde-kortene (grønne), de ligger i kassen med ledningerne
  • Træn personlige præsentationer (3 primære personlige og 3 primære faglige kompetencer)
  • Fortæl en historie der illustrerer én eller flere af dine kompetencer
  • Fortæl på skift en historie og hjælp hinanden med at spotte kompetencerne
  • 1 ret og 2 vrang - fortæl 3 historier hvor 2 er forkerte og 1 sand og gæt hvilken der er den sande.
  • Del de gode historier fra jobsøgningen
  • Sparring på ansøgning, CV, linked in eller andet
  • Træn samtalen - Tag fat i jobsamtale-kortene (grå), de ligger i kassen med ledningerne
  • Se en video om jobsøgning fra Powerjobsøgerne Live (Facebookgruppe med meget materiale)
  • Snak 2 og 2 om hvad der gjorde indtryk.
  • Øv samtale i grupper af 2, 3 eller 4 (dem der ikke interviewer kan være observatør) og brug gerne spørgsmålene fra det sædvanlige ark (findes i facebookgruppen)

 

 

Praktiske oplysninger

Deltagere

Da facilitator har ferie er netværket kun for de deltagere der tidligere har deltaget og kender formatet. Nye deltagere er velkomne igen mandag i uge 32 - husk blot at skrive til facilitator inden på christina@pwjs.dk 

Tid

Dørene åbnes kl. 9.00
Programmet starter kl. 9.30

Vi afslutter senest kl.14.30

Sted

Dronningens Ferieby

Dronningens Ferieby 1 

8500 Grenå

Medbring

  • Computer eller tablet
  • Pen og papir
  • Godt humør (med plads til en off-dag)
  • Madpakke
  • Krus (Vi har kaffe, te og vand til at fylde i)

Har du spørgsmål?

Så skriv til christina@pwjs.dk

Eventdetaljer

Start 22-07-2024 09:00
Slut 22-07-2024 14:30
Max antal tilmeldte Ubegrænset
Tilmeldingsfrist 22-07-2024 08:45
Sted Powerjobsøgerne Norddjurs