Om os

Hvem er Powerjobsøgerne?

Powerjobsøgerne er Danmarks største jobsøgningsnetværk med plads til alle. Det betyder, at vores netværk rummer alle fagligheder, baggrunde og aldre. Vores netværk er gratis for alle jobsøgere.

Nærværket startede i 2010, hvor Malene Gregaard Wilsly stiftede Powerjobsøgerne i forbindelse med sin egen ledighed. Hun følte et behov for at have andre jobsøgere at sparre med. Da hun ikke kunne finde et tilbud, der kunne dække det behov, valgte hun selv at skabe det. I 2014 blev Powerjobsøgerne godkendt og registreret som socialøkonomisk virksomhed.

Jobsøgningsglæde, mestring og empowerment

Vi arbejder for at skabe jobsøgningsglæde blandt vores medlemmer. Jobsøgningsglæde handler om at give de jobsøgende en følelse af mestring og empowerment i deres jobsøgning. Ved at give dem værktøjerne til at mestre deres jobsøgning og samtidig give dem en aktiv rolle i deres jobsøgning, oplever vores medlemmer en følelse af empowerment.

Det er vores overbevisning, at glade jobsøgere kommer både hurtigere og bedre i job.

Netværk

Som et jobsøgningsnetværk arbejder vi konstant for at udvide vores og vores jobsøgeres netværk. Vi ved, at netværk spiller en stor rolle for mange i jagten på deres næste job. Ved at arbejde målrettet med netværk, både som virksomhed og som individer, skaber vi nye vej til job for vores medlemmer. Hos Powerjobsøgerne samarbejder vi både med kommuner, a-kasser, foredragsholdere og virksomheder. På den måde styrker vi kontinuerligt vores netværk til gavn og glæde for vores medlemmer.

Jobsøgernes stemme

Det er vores ønske at være et landsdækkende jobsøgningsnetværk. Derfor arbejder vi altid på at få startet afdelinger op i nye kommuner.

Det er vores mission at bevise, at jobsøgere kommer hurtigere i job, når de deltager i et arbejdslignende miljø med opgaver og kolleger. Med selvbestemmelse og samskabelse giver vi de jobsøgende kontrollen over deres egen jobsøgning.

Vi vil være de jobsøgendes stemme. Vi vil tale deres sag, både politisk og i det bredere samfund. At være jobsøgende er svært nok uden også at stå på mål for misforståelser, tabu og stigma i vores samfund. Derfor sætter vi fokus på de emner, som er af betydning for, at jobsøgere i Danmark kan føle sig set, hørt og forstået. Følg vores hashtags #jobsøgernesstemme og #ansætanderledes for at følge med i vores arbejde.