08 februar 2017

Efterlysning af lokaler til Powerjobsøgerne i Køge

Oprettet i PowerNews

Powerjobsøgerne er et seriøst landsdækkende nonprofit jobsøgningsnetværk. De lokale netværk drives af jobsøgerne selv, og i fællesskab får vi 90 % til samtale indenfor 3 måneder og 70 % i arbejde indenfor ½ år – jobsøgerne holder sig jobparate ved at vedligeholde deres kompetencer, samt netværk – de har kolleger og får inspiration. Alle er motiverede og jobparate jobsøgere, som er med i netværket frivilligt.

Vi har et sekretariat med tre ansatte, som hjælper jobsøgerne med at starte netværk (lokalforeninger) i de byer, hvor det lykkes at få et samarbejde med jobcentrene. Vi oplærer jobsøgerne i at drive lokalforeningerne, og vi faciliterer, når der er behov for det. Vi prøver at holde udgifterne nede, sådan at så mange jobsøgere som muligt, kan få mulighed for at deltage. Derfor har vi ikke udgifter til lokaler, møbler og materialer, vi tager med glæde imod tilbud fra virksomheder, som ønsker at sponsorerer os eller lader os benytte nogle lokaler, som alligevel i kortere eller længere perioder ville stå tomme.

Vi får bl.a. sponsorerede lokaler igennem ATP – ejendomme, World Trade Center, Rødovre Centrum og FTF-A Bryggen. Aftalen er at vi flytter til et andet lokale, når der er lejere/købere.

Powerjobsøgerne har fået en aftale med Køge jobcenter, og skal starte en afdeling. Vi søger derfor sponsorerede lokaler i Køge til min. 30 personer. Hvad får I ud af det?

-          I vil stå som sponsorer for det lokale netværk i Køge, som vil få et bredt samarbejde med det lokale erhvervsliv

-          Lokalet vil være i brug, når I skal fremvise det til en mulig lejer/køber

-          I kan omkostningsfrit sende ledige stillinger ud i vores netværk af aktive jobsøgere

-          I vil blive en del af et mangfoldigt og landsdækkende netværk, som bl.a. består af virksomheder, iværksættere, jobcentre, A-kasser, oplægsholdere og jobsøgere

-          Vi planlægger en stor inspirationsmesse i Køge i maj (med Jobindex som hovedsponsor) – det skal være en blanding af inspiration for jobsøgere og erhvervsmesse

-          Kom selv med forslag til, hvordan I kan få glæde af os – vi er åbne for gode idéer og er eksperter i networking

Kan I hjælpe os? Vi kan bruge alt, bare der er plads til min. 30 personer.

Læs mere om Powerjobsøgerne her www.powerjobsøgerne.dk

Skriv eller ring til Malene Gregaard Wilsly (stifter af Powerjobsøgerne) på 23408118. Vi stiller gerne op til et uforpligtende møde.